SEAT Silkeborg

Ny SEAT Arona får 5 stjerner i Euro NCAP testen

  • Den nye Arona kører op på siden af SEATs tre topmodeller Ateca, Leon og Ibiza, der ligeledes har opnået fem stjerner i Euro NCAP's sikkerhedstests
  • Resultaterne af de udførte tests vidner om fremragende ydelse i alle kategorier, men især i forbindelse med beskyttelse af voksne passagerer og fodgængere

Den nye SEAT Arona opnår de højest mulige resultater i Euro NCAP’s krævende sikkerhedstests og kører dermed op på siden af de tre andre topmodeller Ateca, Leon og Ibiza. SEAT dokumenterer igen deres høje niveau og standarder for sikkerhed, som alle deres modeller byder på. Den nye SEAT Arona er endnu et nyt medlem af SEATs modelrække, der er del af det spanske mærkes største produktoffensiv nogensinde. Her springer Leon med sit nye facelift samt den nye Ibiza, Ateca og den kommende store SUV, der lanceres i 2018, i øjnene.

Fem stjerner i Euro NCAP's prestigefyldte og uafhængige sikkerhedstests bliver en stadig større bedrift, idet de i de seneste måneder er blevet langt mere krævende. Euro NCAP udsætter nye biler på markedet for en række tests, der hver gang bliver mere og mere omfattende. For at teste beskyttelsen af børn på en pålidelige måde anvendes der for eksempel testdukker, der simulerer børn på mellem 6 og 10 år. Frontkollisionstests eller sidekollisionstests i en vinkel på 75 grader mod en stolpe er også en mere krævende disciplin. Ud over disse kriterier er udvalget af testdukker, der anvendes til disse tests, vokset, og deres konstruktion er blevet tilpasset for at afspejle forholdene under en virkelig ulykke så objektivt som muligt.

I hver sektion af Euro NCAP’s sikkerhedstests har den nye SEAT Arona opnået fremragende resultater – især i forbindelse med beskyttelse af passagerer og fodgængere. Førerassistentsystemerne i Arona er også enestående. Især det automatisk nødbremsesystem (AEB) og Front Assist skiller sig positivt ud på dette område. Ved at kombinere radarteknologi og de nyeste versioner af ABS og ESC kan det ikke bare registrere og reagere på andre køretøjer, men også på fodgængere. På denne måde kan bilen bremse på den sikreste og hurtigste måde.

Euro NCAP's kollisionstests er blevet langt mere krævende siden 2016 – ikke bare hvad aktiv sikkerhed angår, men også i forbindelse med passiv og forebyggende sikkerhed. Den nye SEAT Arona har selestrammere og selekraftbegrænsere på både for- og bagsædepladser. Det giver mange fordele, når det gælder sikkerheden for børn, idet selestrammerne strammer selerne omkring passagerernes overkrop og hofter under kollisioner og dermed sikrer optimal fastholdelse af både voksne og børn. Isofix- og Top Tether-fastgørelsespunkter på bagsædet er standard i SEAT Arona, og det samme er hastighedsbegrænser, tredje hovedstøtte, seleadvarsel for alle sæder og seks airbags.

Den nye SEAT Arona fremstilles i Barcelona på den nye MQB A0-platform. Den overgår Euro NCAP's aktuelle forventede standarder, idet den kan fås med blandt andet Hill Hold Control, automatisk lys, multikollisionsbremse, dæktryksovervågning, dagskørelys som standard, adaptiv fartpilot samt Rear Traffic Alert, Blind Spot Detection og parkeringsassistent til parkering både i parkeringsbåse og parallelparkering.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk