SEAT Silkeborg

Den nye SEAT Ibiza CUPRA – Rendyrkede præstationer, rendyrket køreglæde

  • Fremragende præstationer med 192 hk
  • 0-100 km/h på 6,7 sek.
  • Nyt eksklusivt interiør – et markant, kraftfuldt design
  • Optimale opkoblingsmuligheder med Full Link

Den nye Ibiza CUPRA viser essensen af SEAT mærket i den mest rendyrkede form – et emotionelt design, fremragende præstationer og topmoderne teknologi forenes og udgør en af de mest dynamiske biler i klassen. Med de kompakte mål og den eminente funktionalitet er Ibiza CUPRA den perfekte sportsvogn til hverdagsbrug. Præstationerne fra den 1,8-liters TSI-motor er imponerende – accelerationen fra 0-100 km/h tager blot 6,7 sek., og tophastigheden ligger på 235 km/h – samtidig med en enestående effektivitet. Det nye interiør skaber en ekstraordinær kvalitetsfornemmelse, mens SEAT Full Link sikrer optimale opkoblingsmuligheder. På ét område var der dog ikke meget plads til forbedring – Ibizas emotionelle og dynamiske design er blevet modtaget helt fantastisk godt af kunderne og er en af de primære årsager til at købe den kompakte spanske model.

“Den nye generation af Ibiza CUPRA viser SEAT mærkets stærke karakter. Med sit unikke design og de enestående præstationer er Ibiza CUPRA indbegrebet af rendyrket køreglæde", fortæller Luca de Meo, som er øverste chef hos SEAT S.A. "SEAT er et mærke i bevægelse, og Ibiza CUPRA er et af SEATs ikoner. Innovative opkoblingsmuligheder, et markant opgraderet interiør og endnu bedre kvalitet er blot nogle få af de vigtige områder, der viser, hvor hurtigt og vedvarende vores mærke udvikler sig".

Et nyt kapitel i succeshistorien. 

Første generation af Ibiza CUPRA kom på gaden i 1996, og siden da har de yderst dynamiske CUPRA-modeller udviklet sig til at blive centrale elementer for SEAT mærket. Næste kapitel i denne historie skrives af den nye Ibiza CUPRA: 192 hk, elektronisk differentialespærring XDS, højtydende bremser, CUPRA Drive Profile med justerbar støddæmpning – det høje teknologiske niveau i den nye Ibiza CUPRA er lige så givet som det omfattende udstyrsniveau med innovative detaljer. Et eksempel er det nye SEAT infotainmentsystem med eksklusive løsninger til optimal integrering af smartphones med Full Link. "Stor respons, kraftfuld acceleration, ekstremt præcise køreegenskaber, godt vejgreb og bremser uden fading sikrer den køreglæde, som CUPRA-navnet står for", udtaler Dr. Matthias Rabe, som er Vice-President for Research and Development hos SEAT S.A. "Den nye Ibiza CUPRA er et perfekt eksempel på, hvordan vi her hos SEAT kombinerer de nyeste teknologier fra Volkswagen koncernen og skaber en unik og meget bemærkelsesværdig samlet pakke". Enestående præstationer, topmoderne teknologi: Den nye 1.8 TSI-motor med turbolader og kombineret direkte/indirekte indsprøjtningssystem er et kompakt stykke hightech, som sikrer ekstraordinært raffinerede præstationer med sine 192 hk. Ydelsen er 12 hk højere end forgængermodellens, men den største fordel ligger i drejningsmomentet. I stedet for hidtil 250 Nm er der nu 320 Nm til rådighed – i et ekstremt bredt omdrejningsområde fra 1.450 til 4.200 omdr./min. Det sikrer en utroligt kraftfuld fremdrift i alle situationer. En accelerationstid fra 0 til 100 km/h på 6,7 sek. og en tophastighed på 235 km/h placerer bilen i den absolutte superliga for kompakte sportsbiler. I forbindelse med udviklingen af denne motor var der særlig fokus på forbrændingsprocessen. Foruden FSI direkte brændstofindsprøjtning har den 1,8-liters TSI-motor et inddirekte indsprøjtningssystem, som sprøjter brændstof ind for enden af indsugningsmanifolden i nærheden af vendeflapperne, hvor brændstoffet hvirvles intensivt rundt sammen med luften. Indirekte indsprøjtning anvendes i dellast, så brændstofforbruget og CO2-emissionerne reduceres.


Hightech ned i detaljen

Railtrykket i FSI-systemet er øget fra 150 til 200 bar. Direkte indsprøjtning er aktiv under start og højere belastninger og kan levere to til tre individuelle indsprøjtninger pr. cyklus. For yderligere at optimere opfyldningscyklussen har ventilstyringen nu også større frihed. Valvelift-systemet, som indstiller ventilen i to trin, fungerer både på udstødnings- og indsugningsknastakslen. Begge aksler kan justeres til enten 30 eller 60 graders krumtapvinkel.

Den 4-cylindrede motor omfatter andre innovationer med det topmoderne termostyringssystem. Kølevæskestrømmen styres af to drejeventiler med høj hastighed, der er integreret i et enkelt modul og drives af snekkegear forbundet med en elmotor. Det spiller en stor rolle i at bringe motoroliens temperatur op på driftstemperaturen så hurtigt som muligt efter koldstart. Kølevæsken forbliver i krumtaphuset i relativt lang tid, og opvarmningen af kabinen sker via det separate kredsløb til topstykket. Det betyder, at aktiveringen af den primære køler, som fordeler varmen til omgivelserne uden nogen nytteeffekt, udskydes så længe som muligt.


Perfekt for effektiviteten og præstationerne

Det nye rotationsventilmodul kan regulere vandtemperaturen til mellem 85-107 grader celsius i overensstemmelse med belastningen og motoromdrejningstallet, så der altid er det optimale forhold mellem minimal friktion og termodynamisk effektivitet. I hele kølesystemet regulerer omskiftelige ventiler varmestrømmen mellem motoren, gearkassens varmeveksler og bilens kabine. Dette koncept er optimeret ved at integrere udstødningsmanifolden i topstykket og dettes vandkølingssystem. Det sænker også udstødningsgassens temperatur, så 1,8-liters TSI-motoren ikke har brug for den ofte anvendte berigelse af brændstof-/luftblandingen ved fuld belastning. Derfor er brændstofforbruget ved sportslig kørsel markant lavere.

Turboladeren i 1,8-liters TSI-motoren er også en helt ny konstruktion. Systemets vigtigste features er en turbinerotor af aluminium, som kan modstå udstødningstemperaturer på op til 980 grader, lambdasonden over den, en pulseringsstøjdæmper, en massiv kompressorrotor og en elektrisk wastegate-aktuator, som regulerer ladetrykket ekstremt hurtigt og præcist, hvorved brændstofforbruget reduceres yderligere. En systematisk letvægtskonstruktion giver større dynamik og lavere brændstofforbrug. Motoren er utroligt let og vejer kun 133,4 kg, hvilket gavner Ibiza CUPRAs præstationer og køreegenskaber. De teknologiske højdepunkter omfatter det nye turbolader-/udstødningsmanifoldmodul, en ny støbeproces til krumtapthuset af støbejern med en tykkelse på ca. 3 mm og krumtapakslen med fire i stedet for otte kontravægte og mindre lejediametre. Stemplerne er fremstillet af nyt og stærkere aluminium. Bundkarret er fremstillet af let plastik, og mange fastgørelser er fremstillet af aluminium.

Den interne friktion er også blevet stærkt reduceret takket være en ny belægning på stempelbunden og antifriktionslejer på begge balanceaksler, der kompenserer for sekundære inertipåvirkninger. Den regulerede oliepumpe bruger meget lidt energi med et særdeles præcist elektriske system, som styrer oliespraykølingen. Alt dette gør den nye SEAT Ibiza CUPRA til en kompakt hightech-atlet til hverdagsbrug.


CUPRA Drive Profile

Ibiza CUPRA er som standard udstyret med 17"-fælge og en undervogn, der er sat op til maksimal adræthed og præcision. Et nyt standardudstyrselement er CUPRA Drive Profile, som gør det muligt at tilpasse den kompakte sportsvogns karakteristik med et tryk på en knap, så den passer til førerens præferencer. Systemet giver dig mulighed for at vælge mellem komfortaffjedring og sportsaffjedring, og det ændrer desuden styretøjets karakter. Den elektroniske differentialespærring XDS forbedrer køreegenskaberne, især ved hurtig kørsel gennem sving.

Det elektroniske stabilitetsprogram ESP inklusive bjergigangsætningsassistent, multikollisionsbremse, dæktryksovervågning og træthedsregistreringen er en del af den standardmonterede sikkerhedspakke i Ibiza CUPRA. En træt fører bag rattet er stadig årsag til mange og alvorlige ulykker. Det nye træthedsregistreringssystem i SEAT Ibiza registrerer ved hjælp af styretøjets bevægelser, at føreren mister koncentrationen, og så lyder der en advarselslyd. Et andet nyt sikkerhedssystem er multikollisionsbremsen. Efter en alvorlig kollision bremser systemet automatisk bilen for at fjerne den resterende kinetiske energi. Hvis airbaggen udløses ved den første kollision, sørger det elektroniske stabilitetsprogram for at bremse bilen og tænde havariblinket. Ibiza har opnået de maksimale 5 stjerner i Euro NCAP-kollisionstesten.


Udtryksfuldt design med kraftfulde linjer

Det udtryksfulde design viser karakteren af den nye Ibiza CUPRA ved første øjekast – denne dynamiske kompakte bil har et kraftfuldt og muskuløst udseende. Det udvendige design er stadig meget moderne og modtages utroligt positivt af både kunderne og de potentielle købere. De standardmonterede bixenonlygters kantede linjer er et kendetegn for det nye SEAT designsprog, og de er perfekt integrerede i Ibizas skulpturelle udformning. LED-dagskørelyset følger forlygternes form og giver et unikt lysindtryk ligesom LED-baglygterne.

Sideprofilen af den 3-dørs coupé er meget livlig takket være de skarpe linjer og kanter. De markante bageste skuldre og de eksklusive 17"-fælge understreger dens præstationer. Sidespejlene i sort højglans udgør en klar kontrast til Ibiza CUPRAs lakfarve. Den kraftfulde bagende understreger endnu en gang den særlige rolle, som Ibiza CUPRA spiller blandt de kompakte sportsvogne, med den brede stødfanger, den markante diffusor i mat sort, som indeholder det trapezformede afgangsrør.


Et kraftigt opgraderet interiør

Opgraderingerne i det nydesignede interiør er langt mere fremtrædende. Det nye designkoncept omfatter en harmonisk balance mellem bilens markante karakter, funktionalitet og præcision – tydeligt i hver eneste linje og hver eneste overflade i det nye interiør. Cockpittets vandrette proportioner og fokus på føreren sætter et imponerende statement med en optimale opsætning af alle elementer og softtouch-finishen. Opmærksomheden omkring detaljerne er meget tydelig på det nye rat fra Leon-familien, luftdyserne, det nye instrumentpanel og infotainmentsystemet. Dette nye interface skaber i særdeleshed et intenst forhold mellem føreren og teknologien med en utvetydig funktionalitet og klar betjening. Interiørets design afspejler inspirationen fra Barcelona – hvor SEAT har hjemme – og er komprimeret ned i den karakteristiske enkelthed, som kendetegner SEAT mærket.

Sportssæderne i CUPRA har et nyt indtræk i en elegant og sporty kombination af sort stof med lysegrå elementer. Alcantara-indtræk er også tilgængeligt som ekstraudstyr. Læderrattet er en del af standardudstyret, og det samme er pedalerne i aluminiumslook.


Perfekte opkoblingsmuligheder med Full Link

Ud over MirrorLinkTM, omfatter SEAT Full Link-opkoblingsløsningen også funktionerne i Apple Car PlayTM og Android AutoTM. Brugerne kan være online, mens de bevarer den fulde koncentration på vejen, og gøre brug af en række tilladte funktioner på en komfortabel og sikker måde via touchscreenen i den nye Ibiza. Når det gælder Apple CarPlay, omfatter disse funktioner p.t. telefon, beskeder, musik og kort, og flere funktioner følger i fremtiden. MirrorLink er en anden perfekt teknologi, som giver mulighed for sikker betjening af smartphones og mange af deres funktioner og apps via Ibiza CUPRAs infotainmentsystem ved at "spejle" smartphonens skærm på touchscreenen i det nydesignede Ibiza-cockpit. Det fungerer perfekt sammen med et voksende antal MirrorLink-kompatible Android-smartphones. Android Auto giver hurtig og nem adgang til navigations-, kommunikations- og musikapplikationer og -tjenester på en måde, som er mere sikker end at betjene disse apps på telefonen, mens man kører. Full Link tilbydes som ekstraudstyr, og kræver samtidig opgradering af radioen til Media System Plus.


Masser af udstyr

Med det eksklusive udstyrsniveau er den nye Ibiza CUPRA en omfattende pakke af sikkerheds- og komfortfeatures. Den har også 17" alufælge, bixenonforlygter med drejelys, LED-dagskørelys, LED-baglys, Climatronic, fartpilot og tonede side- og bagruder.

Den nye Ibiza Cupra koster kr. 215.120,- og forventes at lande rundt om i landet omkring


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk